Uppercut Danseteater "Panic Day"

Uppercut Danseteater                                     KØB BILLETTER HER

Panic Day

Erikstruphallen - Onsdag 13. marts kl. 19.30 - Varighed: 60 min. uden pause

Seks danseres kapløb: Tiden er på speed, ambitionerne tårner sig op. Det uforudsigelige kommer på tværs

Panic Day er dagen, hvor du skal nå det hele: Bage speltboller til morgenmad, være en god søn og en endnu bedre mor, bestå din eksamen, blive månedens medarbejder, være din vens trofaste væbner, byens bedste elsker og verdens lykkeligste nyskilte - Er du klar?

Et infernalsk horn blæser til start på den vigtigste, den travleste og den værste dag i livet. Seks danseres kapløb om at nå først til den totale nedsmeltning er begyndt. Tiden er på speed, ambitionerne sidder oppe under stjernerne, men det uforudsigelige står i vejen for det planlagte, perfekte liv.

Med nutidens panik som hovedtema, arbejder Stephanie Thomasen frit med sin unikke sans for det groteske og det komiske i den menneskelige sårbarhed: Det planlagte kolliderer med det uforudsete, og latterligt hysteri, monumentale angstanfald og ukontrollabel aggression opstår - men også skrøbelige pusterum og eftertanke.

For hvad er det, vi vil opnå? Og er der egentlig grund til at gå i panik?

Publikum får ikke lov at gruble forestillingen væk. Panic Day kommer hverken publikum eller dansere sovende til.

Medvirkende: Stephanie Thomasen, Mark Philip og Uppercut Danseteater ensemble
Koreograf: Stephanie Thomasen
Komponist: Signe Lykke
Dramaturg: Betina Rex
Lysdesigner: Peter Bodholdt Løkke
Scenograf: Jonas Fly
Kostumier: Christel Tue
Foto: ?

Forestillingen gennemføres med støtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Stevns Kommune.

Link til Uppercut Danseteater

Tilbage til forsiden

Generalforsamling 2018

Indkaldelse
Tirs. d. 4. september kl. 19.00
Snurretoppen, Algade 32,
4660 St. Heddinge
Indmeldelse / fornyelse af medlemskab her
Efter generalforsamlingen kl. 20: Forestilling "Til Glæden", teatersnak, lidt ost og rødvin samt bortlodning af billetter.
Velkommen til alle!