Forsamlingshuset
BaggårdTeatret
Fællesskab og fællessang. Demokrati og dårlig smag. Fra sangskjuler til ligkiste
Forsamlingshuset er flækkens rådhus, gadekær, rygtesmedie og dansehal.
I forsamlingshuset er vi sammen om tilværelsens glæder og sorger.
Forsamlingshuset er knudepunktet for højtider: Barnedåb, fødselsdage, sodavandsdiskoteker, konfirmationer, folketingsvalg, bryllupper, generalforsamlinger, juletræsfester, guldbryllupper, fastelavnsfester, flere fødselsdage, flere bryllupsdage, jubilæer, de sidste fødselsdage.. og gravøl.
Forsamlingshuset danner rammen om livet som det leves fra første gylp til sidste brækklat i hækken. Fra første kys til det evige ’ja’, fra sangskjuler til kiste.
Forsamlingshuset rummer fikspunkterne i vores hukommelse - på grund af forsamlingshuset er vores tilværelse en historie, vi kan huske. Sammen med andre i familien, i byen og i landet. Det er fællesskab og fællessang; det er demokrati og dårlig smag.
Forsamlingshuset er scenekunst om noget ekstremt dansk.
Længslen efter det lokale er national.
De tanker og tendenser som forestillingen spejler, er aktuelle i hele Danmark.
Forsamlingshuset skal spille i alle kanter af Danmark. Fra Svendborg til Vendsyssel, i Kolding og Thisted, på Læsø og Stevns.
Instruktion: Minna Johanneson
Dramatiker: Julie Maj Jakobsen
Scenografi: Lea Højmark Burrows
Lyddesign og komponist: Johannes Smed
Foto: Morten Fauerby
SCENEKUNST OM DE SMÅ BRÆNDPUNKTER
BaggårdTeatret mener det er væsentligt at vi kunstnerisk forsøger lave en spejling af samfundets aktuelle tendenser.
Dansk scenekunst er livskraftigt nok til at møde verden udenfor Politikken PLUS, og et menneske i den yderste provins er en publikummer uden teater.
Derfor skaber BaggårdTeatret Forsamlingshuset
Forsamlingshuset er BaggårdTeatrets bud på et scenekunstprojekt til periferien af Danmark.
Store samfundstendenser som globalisering og centralisering skaber vækst og fremskridt, men samtidigt en stor lyst til at kunne genkende sit centrum og mærke sit midtpunkt selvom man bor i periferien.
Centrum er per definition tæt på og ikke langt væk, og som en modbevægelse søger mennesker mod hinanden og skaber det lokale i det globale; små men nære brændpunkter for de fællesskaber som vores tilværelser består af.
Forestillingen spiller i forsamlingshusene, som de står. Vi forklæder ikke forsamlingshusene som teatre, men bruger det konkrete hus og dets inventar i forestillingen.
Historier og genstande fra det enkelte forsamlingshus indgår i forestillingen. Manuskript og skuespillere møder et nyt hus i en ny by, og derfor bliver hver forestilling en ny version af sig selv.
Publikum oplever nyskabende scenekunst på en bund af genkendelse.
