Besættelse

Besættelse

Teatret Svalegangen

Erikstruphallen - Onsdag 11. januar 2012 kl. 19.30 - Varighed: 2 timer 15 min. med pause

Medlem af modstandsbevægelsen, - og Gestapo-stikker

Se trailer her
Besættelse handler om erotiske besættelse, - der måske slet ikke er så forskellig fra ideologisk besættelse. I begge tilfælde lader vi os forføre af veltalende, magtfulde og karismatiske mænd og kvinder. Det er en fortælling om at vælge side i historiens afgørende øjeblikke uden at have eftertidens privilegerede klarsyn. Om ideologier, der bliver en besættelse, som mennesker er i stand til at leve eller dø for, - eller til at ofre andres liv og frihed for.

Besættelse er baseret på en sand historie. Ann Sofie Oxenvad har skrevet stykket efter flere års omfattende research i retsopgøret mod Gestapo-stikkeren Grethe Bartram. Under besættelsen var hun kommunist og aktivt medlem af modstandsbevægelsen og samtidig en af Gestapos mest effektive stikkere i Danmark.

Besættelse handler om Grethe Bartram og fem mænd, som alle fik betydning for hende under retssagen: en bror, en elsker, en forsvarer, en fængselspræst og en ung fængselsbetjent. Forestillingen spillede for fulde huse på Svalegangen i Aarhus i foråret 2010.

Besættelse forsøger ikke at retfærdiggøre Grethe Bartrams. Men forestillingen undersøger vores forhold til ideologier og “det onde” og stiller spørgsmålet: Hvis man fjerner de onde, er det onde så væk?

Medvirkende: Signe A. Mannov, Daniel Bevensee, Jesper Dupont, Lars Junggreen, Ole Jakobsen og Sigurd H. Le Dous
Manuskript: Ann Sofie Oxenvad
Iscenesættelse: Lars Junggreen
Scenografi: Gitte Baastrup
Foto: Morten Fauerby

“Med en imponerende detaljeringsgrad og en udsøgt sans for at skabe spænding omkring personer og omstændigheder har Ann Sofie Oxenvad støbt en dramatisk fiktion.”
Århus Stiftstidende

Link til Teatret Svalegangen